Arrangementer

Repair Cafe lørdag d. 27. maj kl. 10.00 – 13.00 på Maker Værket på Frederikssund Gymnasium.

Driller røremaskinen, eller har radioen en løs forbindelse? Vil kaffemaskinen ikke tage vand ind, eller har noget sat sig fast i hækkeklipperen? Er der hul i bukserne, eller er tørklædet revnet? Lørdag d. 27. maj sidder vore fixere igen klar til at prøve at reparere dine ting, gerne i samarbejde med dig selv. Eller du kan drikke en kop kaffe, mens du venter, og sludre med de tilstedeværende.

Du kan medbringe ting, der har en størrelse, så du selv kan bære den. Hvis der er brug for reservedele, skal du selv medbringe dem.

Du finder lettest Repair Cafe og Maker Værket ved at gå ind ved U/Nord, Heimdalsvej 1 og følge flagene ned til gymnasiet.

Uge 17 Det korte overblik

Mandag 24.4.:

Frøbiblioteket i Skibby kl. 14.00 – 17.00. Arr. FB Ingen tilmelding

Forskningsforedrag på Østersvej 4 kl. 19.00. ”Kontroversernes natur i energitransitionen: Hvem skal eje vinden?” Arr. Danmarks Naturfredningsforening. Tilmelding til frederikssund@dn.dk

Tirsdag 25.4.:

15.30 – 17.30: Historisk vandring-podcast i Mindelunden og kaffe på Café Danner. Arr. Jægerspris Slot og FB. Tilmelding nødvendig til slottets hjemmeside. Max 30 deltagere. kf@kongfrederik.dk Pris: 70 kr.

19.00- 21.00: Streamingsforedrag i Rejsestalden i Jægerspris ”Myrer og fællesskab”. Arr. GN og Rejsestalden. Ingen tilmelding – først til møde. Seneste mødetidspunkt kl. 18.45

Onsdag 26.4.:

Klimacafé med Forskningsforedrag i Elværket i Frederikssund kl. 19.00 – 21.30. ”Solcellesystemer og teknologi”. Arr. FK Ingen tilmelding – alle er velkomne.

Torsdag 27.4.:

National klimahandledag i Park Bio.

15.00 – 15.50: Velkomst ved borgmester Tina Tving Stauning, klimacatwalk og Grøn omstilling i erhvervslivet.

16.05 – 16.55: Frederikssund Kommunes klimainitiativer og klimadebat.

17.10 – 18.15: Klima-film: ”10 billion mouths to feed”

Arr.: FB, GNF, Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv. Gratis, men hvert af de tre afdelinger kræver tilmelding på bibliotekerne@frederikssund.dk

18.20: Fællesspisning på Hos Vivi café og smageri. Arr.: FB Kræver tilmelding på bibliotekerne@frederikssund.dk

20.00.:Fællessang af den nationale klimasang, som livestreames.

Fredag 28.4.:

12.00 – 18.00: Plan Bi. Åbent hus i Tørslev, Tørslevvej 34A. Arr.: GN. Ingen tilmelding

16.00 – 17.30: Oplæg på Frederikssund Bibliotek. ”Mormorliv – råd til at leve mere enkelt”. Arr.: FB Tilmelding på bibliotekerne@frederikssund.dk 

Lørdag 29.4.:

10.00 – 13.00: Repair Cafe på Maker Værket på Frederikssund Gymnasium. Arr.: FK og GN Ingen tilmelding.

14.00 – 17.00: Børnetøjs- og legetøjsbyttemarked, klimamonster for børn, boder om bæredygtige rejser, klimavenlig mad, grøntsagskasser og meget andet, foredrag om permakultur og ’Løvens Hule’. Arr: FK, GN, FB. Ingen tilmelding – alle er velkomne.

10.00 – 13.00: Upcycling i Kulhuse Medborgerskab. Arr.: GN. Ingen tilmelding.

10.00 – 11.30: Foredrag om upcycling og syning: ”Klæd dig bæredygtigt”

12.00 – 15.00: Workshop om upcycling og syning – 10 deltagere – først til mølle.

Begge arrangementer i Rådhussalen på Slangerup Gamle Rådhus/Slangerup Bibliotek. Arr. FB. Tilmelding nødvendig på bibliotekerne@frederikssund.dk Foredrag: 50. kr., Foredrag og workshop: 150 kr.

10.00 – 10.35: Børneteater: ”Den grimme ælling”. På Skibby Bibliotek. Arr.: FB. Tilmelding på bibliotekerne@frederikssund.dk  Børn gratis, voksne 50 kr.

11.00 – 13.00: Byttemarked på Skibby Bibliotek. Arr.: FB. Gratis, men tilmelding nødvendig på bibliotekerne@frederikssund.dk

11.00 – 13.00.: ”Grøn” kaffe og kage café med Fjordlandsskolens 7. og 8. klasser. Skibby Bibliotek. Arr.: FB.

Søndag 30.4.

13.00 – 15.00: Åbne vilde haver i 3600 Frederikssund: Engdraget 12, Klinten 1, Pile allé 3 og 5. Arr.: GN. Ingen tilmelding – bare mød op.

Uge 17 i Frederikssund – Klimadage og Verdensmålsuge

Mandag d. 24. april

Frøbiblioteket i Skibby holder åbent 14.00 – 17.00 på Skibby Bibliotek. Her kan du møde folkene bag frøbiblioteket og få inspiration til din egen plantedyrkning. Arr. Frederikssund Bibliotekerne (FB) – ingen tilmelding.

Foredrag ifbm. Forskningens døgn: Julia Kirch Kirkegaard, seniorforsker ved DTU, med foredraget ‘Kontroversernes natur i energitransitionen: Hvem skal eje vinden?’

Forestil dig, at du en dag ved morgenkaffen læser en lille notits i lokalavisen. Det er en invitation til borgermøde om et forestående vindmølleprojekt. Notitsen er det første, du har hørt om projektet. Men da du møder op til mødet kort efter, står det klart, at projektet allerede ligger i meget faste rammer.Det kan blive godkendt af kommunen, uden at du og resten af dem, der ikke ejer jord, har haft noget at skulle sige. Indsigelser kan blive sendt, ja. Men vil de blive hørt i den lange planlægningsproces? Hvordan er det gået så hurtigt? Fordi nogle af dine naboer har sagt ja til at udlodde deres jord til projektudviklere mod en stor gevinst. Er det rimeligt? Er vinden ikke alles – eller måske snarere ingens – ejendom? Og hvad betyder det for opbakningen til den grønne omstilling, når den slags aftaler bliver indgået bag om ryggen på de naboer, der får de store vindmøller i baghaven?

Foredraget finder sted på Østersvej 4, kl. 19.00. Arr. Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund. Tilmelding til frederikssund@dn.dk – skriv VIND og navn og antal i emnefeltet.

Tirsdag d. 25. april

Snigpremiere på Historisk vandring – podcast i Mindelunden med kaffe og kage på Café Danner kl. 15.30 – 17.30.

Streaming-foredrag i Rejsestalden, i Jægerspris kl. 19.00 – 21.00. Foredragsholder er insektforsker Joachim Offenberg: ’Myrer og fællesskab’.

Dørene åbnes kl. 18.30, seneste mødetid er kl. 18.45.’

Arr. Rejsestalden, FB og Grønne Nabofællesskaber (GNF).  Arrangementet er gratis, så man kan bare møde op. Det er først til mølle.

Onsdag d. 26. april

Klimacafé med foredrag ifbm. forskningens døgn. Lektor og solcelleforsker ved Institut for Mekanik og Elektronik, Syddansk Universitet Kasper M. Paasch med foredraget ‘Solcellesystemer og teknologi’.

Solcelleanlæg er ved at blive hvermandseje i Danmark, men hvordan virker systemerne egentlig? Og hvad skal man være opmærksom på eksempelvis med hensyn til skygger og dimensionering af inverter eller omformer?

Vi ser nærmere på forskellige typer solceller, og hvor udviklingen bevæger sig hen, blandt andet med hensyn til hybride batterisystemer. I foredraget vil der blive givet en generel orientering om solcelleanlæg, deres opbygning, tekniske funktion og betydning af skygger samt specielle forhold ved store anlæg, herunder også en diskussion af fordele og ulemper ved henholdsvis string- og central-inverter-konceptet.

Vi vil gennemgå funktionsprincipperne for små og store anlæg samt dykke med i mulighederne i en branche i stærk udvikling. Vi skal også se på helt nye generationer af solceller og batterisystemer.

Det finder sted i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund kl. 19.00-21.30. Der serveres te, kaffe og kage. Arr.: Frederikssund Klimaforening (FK). Alle er velkomne. Ingen tilmelding.

Torsdag d. 27. april

National klimahandledag i Parkteatret:

15.00: Velkomst ved borgmester Tina Tving Stauning

15.15: Klima-catwalk med Frederikssund Unge-råd

15.25: Grøn omstilling i erhvervslivet. Kåre Rasmussen fra Frederikssund Erhverv om den grønne omstilling i erhvervslivet, og hvad der forventes af kompetencer fra virksomhedernes side. En konkret virksomhed vil give konkrete eksempler på, hvordan de bidrager til den grønne omstilling.

15.50: Pause.

16.05: Frederikssund Kommunes klimainitiativer. Udvalgsformand for klima-, natur- og energiudvalget Søren Weimann og Birgit Poulsen fra Frederikssund Kommunes Natur- og klimaafdeling præsenterer Kommunens klimainitiativer.

16.30: Klimadebat mellem Søren Weimann, Kåre Rasmussen og Bent Mariager fra GNF debatterer og svarer på spørgsmål.

16.55: Pause.

17.10: Klima-filmen: ‘10 billion mouths to feed’ vises.

18.15: Afslutning og afrunding.

Arr.: FB, GNF, Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv. Deltagelse er gratis, men der kræves tilmelding til de tre afdelinger hver for sig – Park Bio har plads til 100 personer.

18.20: Fællesspisning på Hos Vivi café og smageri. Der kræves tilmelding til Frederikssund Bibliotek.

20.00: Fællessang af den nationale klimasang, som livestreames.

Fredag d. 28. april

12.00 – 18.00: Plan Bi. Åbent hus i Tørslev, Tørslevvej 34A. Her findes Plan Bi-haven. En forunderlig bi-have, hvor Nina har en kæmpe viden om vilde bier. Ikke mindst om hvad vilde bier ynder, men også gode steder at overvintre.

Arr.: GNF. Der er ingen tilmelding.

16.00 – 17.30:  Forfatter, blogger og strikkeguru Jane Ibsen Piper fortæller om sin nye bog ’Mormorliv – råd til at leve mere enkelt’. Hør hvordan gamle dyder kan give god mening i en tid med klima-krise.

Foredraget finder sted på Frederikssund Bibliotek. Arr.: FB. Tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

Lørdag d. 29. april

Frederikssund

10.00 – 13.00: Repair Café på Maker Værket på Frederikssund Gymnasium.

En Repair Café er et sted, hvor frivillige – kaldet fixere – prøver at reparere dine ting, der ellers skulle være smidt ud. På den måde reduceres affaldsmængderne Vi danskere har et at verdens største CO2-udslip/indbygger. Vi lever i et samfund, som er behersket af en køb-og-smid-væk-kultur. Og samtidigt lever vi i en tid, som er domineret af en klimakrise, en biodiversitetskrise og en ressourcekrise. Et bidrag til at løse disse kriser er at reparere i stedet for at smide væk. Du kan blot dukke op med de ting, du gerne vil have repareret. Repair Café Frederikssund har åbent hver den sidste lørdag i måneden undtagen juli og december.

Du finder os lettest ved at gå ind ved U/Nord, Heimdalsvej 1, Frederikssund. Arr.: FK og GNF.

14.00 – 17.00 Åbent hus med byttemarked mmm. lørdag d. 29. april Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund.

Det kommer til at summe af aktiviteter i forbindelse med klima, natur og biodiversitet fra kl. 14.00 – 17.00. Der vil være et væld af boder, foredrag og Løvens hule. Og man vil kunne købe kaffe, te, vand og kage i caféen hele eftermiddagen.

Byttemarked med børnetøj og legetøj

Vi skal lære børnene, at det gavner klimaet at bytte og genbruge. Tag lidt aflagt tøj og godt legetøj med, hvad barnet finder rimeligt. Måske de finder noget sjovt at tage med hjem.

Utraditionelt børneteater med klimamonstre

Kan du lege dig til grøn viden og gode, grønne vaner? Absolut, siger de Små Klimamonstre! Lørdagen kan du spille mod eller med din familie i de populære “have”-spil om affald, som har fået et lille tvist til denne dag, så du kan lære noget om det tøj, du går i. Du kan også prøve at skyde med en skraldekatapult, og selvfølgelig få både krammere og high-fives, når verdens sødeste klimamonster Birk kigger forbi.  

I andre boder kan du blive inspireret til

Bæredygtige rejser med bureauet Grøn rejs

som har specialiseret sig i pakkerejser med tog i Europa. Grøn Rejs skriver: “Hos Grøn Rejs ønsker vi at gøre det nemt for alle at rejse mere bæredygtigt og udforske Europa med tog. Vi har specialiseret os i at arrangere pakkerejser med tog i Europa og vil hjælpe vores gæster afsted på en togrejse, hvor vi har sørget for det hele, så man blot skal nyde rejsen. Både individuelle og grupperejser.”

Klimavenlig mad med Organic Plant Mate

Vi ved alle, at kødproduktionen er problematisk og udleder rigtig mange drivhusgasser og derfor vil mange gerne spise mere plantemad. Grundlæggerne af Hanegal har etableret denne virksomhed, som tilbyder økologiske plantebaserede produkter med et højt proteinindhold, Plant Mate. I boden kan man få smagsprøver, købe en ny kogebog baseret på Plant Mate og købe nogle af deres produkter med rabat. Og alle kan få en snak om klimavenlig og bæredygtig mad samt god inspiration til velsmagende mad med mindre kød

Lokalt dyrkede grøntsager fra Svanholm

 Du kan hver uge bestille Svanholms grøntsags-kasse med 7 friske, økologiske grøntsager via Frederikssund Grønne Nabofællesskaber. Hør hvordan, og se eksempler på grøntsagskasserne.

At få repareret dine yndlingsting i Repair Cafe Frederikssund

En Repair Café er et sted, hvor frivillige – kaldet fixere – prøver at reparere dine ting, der ellers skulle være smidt ud. På den måde reduceres affalds-mængderne. Kom og hør, hvor og hvornår den næste Repair Cafe finder sted..

I atter andre boder kan du høre om Grønne Nabofællesskaber, Frederikssund Klimaforening, Danmarks Naturfredningsforening og LAG fjordlandet

Fra kl. 15.00 – 16.00

Foredrag om Permakultur: Grøn viden og rådgivning til en mere levende have – med naturen som læremester.

 Eva Max Andersen fra Immergrün har en mission om at vise verden, at haver kan være vilde, naturvenlige og spiselige uden at det bliver rodet og uden at man skal luge hele dagen.

Fra 16.00 – 17.00

Kom med dine gode idéer til klimatiltag og nye aktiviteter, der kan forbedre vores natur og landdistrikter

Hvad kan vi gøre for at beskytte vores klima og natur, der i dag er under voldsomt pres? Vi må handle nu, handle klogt og finde nemme løsninger, der er enkle at få sat i værk, både hjemme privat og på lokalt plan. Vi kan alle bidrage og være med til at gøre en forskel.

I caféen vil der være en særlig udgave af ”Løvens Hule”. Her kan man komme og fortælle om/”pitche” sine idéer til gode klima- og naturhandlinger, som kan være med til at gøre landdistrikter mere attraktive. Husk: Din pitch må højest vare 4 minutter.

Det sker foran repræsentanter for LAC Fjordlandet, Naturfredningsforeningen og Frederikssund Klimaforening.

Der kan købes kaffe, te, vand, saft og kage i caféen hele eftermiddagen.

Der er ingen tilmelding, gratis adgang, og alle er velkomne.

Arrangementet er en del af Uge 17 Verdensmålsugen, som Grønne Nabofællesskaber, Frederikssund Bibliotek og Frederikssund Klimaforening arrangerer. Slots- og kulturstyrelsen har støttet dagen via projektet Lær – forstå – gro, som består af et samarbejde mellem Frederikssund Gymnasium, Frederikssund Bibliotekerne og Grønne Nabofællesskaber.

Vi mødes i Kulturhuset Elværket

Adressen er Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Kulhuse

10.00-13.00: Upcycling Café i Kulhuse Medborgerhus. Det er stedet, hvor vi hjælper hinanden med at fikse og reparere alt det, der lige mangler en knap, en lap, eller som skal blive til noget helt andet. Medbring selv det, du skal bruge – vi sørger for the og kaffe.  Arr.: GNF.

Slangerup

10.00 – 11.30: Klæd dig bæredygtigt. Foredrag om upcycling og syning ved Karoline Dahrling Hughes, forfatter til bøgerne “Fra seng til tøj” og “Smart i en fart”.

12.00 – 15.00: Workshop om upcycling og syning med Karoline Dahrling Hughes. Kom i mål med en bæredygtig og smart garderobe. (10 deltagere – først til mølle)

Begge dele finder sted i Rådhussalen på Slangerup gamle rådhus. Arr.: FB. Tilmelding er nødvendig. Foredrag og Workshop koster 150 kr., foredraget alene 50 kr.

Skibby

10.00 – 10.35: Børneteater: ’Den grimme ælling’. På Skibby Bibliotek. Arr.: FB. Børn gratis, voksne 50 kr. Tilmelding til biblioteket.

11.00 – 13.00: Byttemarked på Skibby Bibliotek. Tag ting, du ikke bruger mere, aflever dem, og tag andre ting med i stedet. Arr.: FB Gratis, men tilmelding på bibliotekets hjemmeside,

11.00 – 13.00: ”Grøn” kaffe og kage café med Fjordlandsskolens 7. og 8. klasser. Indtægten går til klassernes lejrskole.

Søndag d. 30. april

13.00 – 15.00 Åbne vilde haver i Frederikssund.

Vi er nogle folk med lidt vilde haver, som gerne vil åbne dem, så flere borgere kan blive inspireret til det vilde look, som er ved at bliver lidt mere normalt i disse år. Til stor glæde for insekter og dyr – for der er brug for mere biodiversitet i de danske haver.

Allerede efter et års tid vil man kunne opleve, at der er mere liv i haven.

Arr.: GNF. Alle er velkomne – ingen tilmelding.

I nogle måneder har Grønnere Frederikssund, som består af Frederikssund Bibliotekerne, Grønne Nabofælleskaber og Frederikssund Klimaforening arbejdet på at få uge 17 Verdensmålsugen op at stå i Frederikssund. Det har resulteret i et omfattende program i hele uge 17, hvor også andre aktører er kommet til, Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund, Frederikssund Kommunes Klimaafdeling og Frederikssund Erhverv. Mange af arrangementerne er en del af Projektet Lær – forstå – gro, som består af et samarbejde mellem Frederikssund Gymnasium, Frederikssund Bibliotekerne og Grønne Nabofællesskaber og er støttet af Slots- og kulturstyrelsen.

)

Torsdag d. 23. marts 2023 kl. 19.30: Ordinær generalforsamling for Frederikssund Klimaforening i Kulturhuset Elværket.

Som optakt til selve generalforsamlingen kommer Nils Boesen fra Grønt Omstillingsforbund i Roskilde og fortæller om alle deres aktiviteter. Her forsøger de at samle mange forskellige interessenter om den grønne omstilling i et stort netværk. Man kan se mere på go-roskilde.dk.

Desuden vil vi fortælle om alle de spændende aktiviteter, der kommer, når vi i uge 17, 24. – 30. april, er med til at afholde Frederikssund Klimadage

Punkter til dagsorden skal fremsendes senest to uger før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsorden efter vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning.
  3. Beretning fra arbejdsgrupperne
  4. Regnskab.
  5. Indkomne forslag. Vi modtager gerne forslag til aktiviteter og
  6. Målsætninger for det kommende år – herunder kontingentfastsættelse
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer, kasserer og suppleanter samt revisor
    På valg til bestyrelsen er Ida Nielsen (genopstiller) og Hanne Døcker (genopstiller)
  8. Evt.

Vi gør opmærksom på, at kun medlemmer, der har betalt kontingent i indeværende år, kan stemme til generalforsamlingen. Så husk venligst at indbetale 150 kr. som kontingent for 2023 på konto 8401-1123852.

I 2022 har vi indledt et samarbejde med Grønne Nabofællesskaber og Frederikssund bibliotekerne. Vi kalder det Grønnere Frederikssund. Vi har allerede afholdt et Grønt Borgermøde om Energiforsyningen i Frederikssund.  Og nogle af klimacaféerne har været en del af samarbejdet.

Lige nu arbejder vi på at arrangere en eller flere klimadage i april 2023, hvor fokus bl.a. skal være på forbrug, og hvordan den enkelte borger kan biddrage til drivhusgasreduktioner. Vi forventer også, at kommunen vil deltage og mange andre interessenter.

Desuden arbejder vi på at arrangere et valgmøde i ‘Hos Vivis café og smageri’ ifbm. det kommende folketingsvalg. Det bliver den 17. oktober kl. 19.00 – 21.30.

Vi vil også fortsætte med klimacaféerne.

Vi arbejder også med energifællesskaber, fx om vindmøller og solceller.

Og så afholder vi Repair Cafe Frederikssund i samarbejde med Grønne Nabofællesskaber. Kl. 10 – 13 hver den sidste lørdag i måneden, undtagen juli og december. Vi findes på Maker Værket på Frederikssund Gymnasium, med adgang fra U/Nord, Heimdalsvej 1 – følg skiltene.

Vi deltager i Frederikssund Klimaråd og Grønt Forum Frederikssund, samt Klimapåmindelsen.

  • 13.6.2022 kl. 19 – 21: Grøn klimacafé med konsulent, tidligere professor, Ulrik Jørgensen, som fortæller om regler og rammer og arbejdet med energifællesskaber.
  • 5.6.2022 kl.19 – 21: Grøn klimacafé med Klimakoordinator i Frederikssund Kommune Birgit Poulsen, som fortæller om DK2020, og hvordan Frederikssund arbejder med sin bindende klimahandleplan.
  • 27.4.2022 kl. 15-17: Forskerforedrag med professor Anke Hagen: Kan brændselsceller og elektrolyse løse fremtidens energiudfordringer?
  • 23.4.2022 kl. 10-14: Grønt Borgermøde: Stop for olie og gas – Hvad gør vi i Frederikssund kommune? Arrangeret i samarbejde med Frederikssund Bibliotek og Grønne Nabofællesskaber.

Eksempler på tidligere års arrangementer. Se også under historik.

  • Festival for grøn livsstil
  • Borgermøde om Vinge
  • Vælgermøde – kommunalvalg 2017
  • Hvad ved vi om klimaet (foredrag)
  • Solceller i kommunalt regi
  • Skifergas
  • Solpletter